DMU - Fyens motorsport - ALMK -

Til forsiden

Hvad er trial ?

Hvor kan jeg prøve ?

Hvad koster det ?

Hvilken motorcykel ?

Reglement

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 
Trialreglement  

 

         

 

 

1.                     Bedømt trial

 

1.01.     Definition_______________________________________________________                                                                                                                                                   

           l bedømt trial går konkurrencemomentet ud på at kunne beherske sit køretøj i bedømte sektioner i vanskeligt terræn, hvor man pointbelastes for begåede fejl og til dels også for tid. Bedømt trial køres med enkeltstart, men kan dog også køres med 3 eller flere mands hold, hvor kørerne bedømmer hinanden.

 

1.02.1   Løbstrækningen_________________________________________________

           Løbsstrækningen består af en etape i uregelmæssigt terræn, som hver deltager gennemkører en eller flere gange. Der kan fastsættes et varierende antal gennemkørsler for de forskellige klasser.

           Løbslængden skal fremgå af tillægsreglerne. Modkørsel må kun finde sted under særlige omstændigheder!

           Etapen skal være tydeligt afmærket med flag eller pile, på en sådan måde, at tvivl om forløbet ikke kan opstå.

 

1.02.2.

           Afvigelse fra løbsstrækningen kan medføre udelukkelse.

 

1.02.3.

           Etaperne afbrydes af bedømte sektioner, der skal forefindes i et sådant antal og have en sådan sværhedsgrad, at der kan opnås en sikker bedømmelse af deltagernes kørefærdighed og en effektiv mulighed for udskillelse af disse, De bedømte sektioner bør anlægges i terræn, som er naturligt vanskeligt at gennemføre og kan placeres således, at flere sektioner ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, de omtales så som sektionsgrupper.

           Den maksimale sektionslængde eller sektionsgruppelængde er 60 meter.

 

1.02.4.

           Der skal anlægges tvangsruter for samtlige klasser i sektionerne, disse skal være tydeligt afmærkede.

           Tvangsruterne afmærkes med porte/pile i anførte farve

           Kørerne skal kun tage hensyn til egen farve.

 

                                 Elite                       Røde pile

                              A                           Blå pile

                              B og 40 +               Gule pile

                              øvrige klasser          Kører frit spor

          

         

           Øvrige klasser er, Classic klasse eller Motions-klassen, se i øvrigt 1.07.2

            

                

           

1.02.5.

           En bedømt sektion skal ved sin begyndelse være identificeret ved to skilte, et på hver side, med angivelse af sektionens nummer. Tilsvarende markeres sektionens afslutning med to skilte, mærket »S« eller, hvis flere sektioner ligger i forlængelse at hinanden, med to skilte med den nye sektions»nummer. Øvrig afmærkning af bedømte sektioner kan ske med naturlige forhindringer, som udelukker fejlkørsel, og /eller med bændel/bånd/tape/minestrimmel som anbringes 10-30 cm over jorden. Der kan for de forskellige klasser være særlige ”porte” med særlige kendetegn. Se specifikationerne ved de forskellige klasser.

           Sektionsbredden kan reduceres med "porte" med minimums bredde 1,2 m for solocykler og 2 m for sidevognscykler. Ved indendørstrials skal bredden hvis forhindringens højde er over 200 cm være mindst 90 cm. Afmærkningen skal generelt være foretaget således, at tvivl om baneforløbet ikke kan opstå.

 

1.02.6.

           Ændring af en sektions udseende må alene finde sted, såfremt det kan ske mellem to "passagerunder" i løbet, og alle deltagere skal personligt underrettes om ændringen. Hvis det er nødvendigt at ændre sektionen og dette ikke kan ske mellem to ”passagerunder” skal sektionen annulleres, og ingen af de opnåede points skal medregnes.

 

1.03.1   Løbet__________________________________________________________

           Starten på løbet sker på tidspunkter, der i forvejen er meddelt hver enkelt kører. Startrækkefølgen fastsættes af arrangøren og skal fremgå af tillægsreglerne. Tidsafstanden mellem de startende skal være mindst 1 minut (2 minutter anbefales).

            Der kan også startes samtidig. Evt. med tildeling af bestemt start sektion, til f.eks forskellige klasser.  

 

1.03.2.

           l tillægsreglerne skal anføres en maksimal gennemkørselstid for den samlede løbsdistance. Denne skal være beregnet af en fastsat gennemsnitlig kørehastighed (mindst 15 km/t) og til de herudfra beregnede tidsrum lægges yderligere 7 minutter pr. bedømt sektion for første omgang, 6 minutter pr. bedømt sektion for anden omgang, 4 minutter pr. bedømt sektion for tredje omgang samt 3 minutter pr. bedømt sektion for de efterfølgende omgange. Den beregnede gennemkørselstid bør normalt ligge mellem 5 og 6 timer.

           Udover den maksimale gennemkørselstid for den samlede løbsdistance må den enkelte kørers forbrug for første omgang ikke overstige 3 timer og 30 minutter. Hvis der anvendes herover gives der 1 strafpoint for hvert minuts ankomst til tidskontrol/kortskifte, hvis tiden overskrides med over 20 minutter (3 timer og 51 minutter) er køreren udelukket fra løbet.

 

1.03.3.

           I tilfælde af stort fremmøde, dårlige vejrforhold etc. kan dommeren/stævnelederen give tilladelse til en udvidelse af den maksimale gennemkørselstid i forhold til det forud angivne.

 

1.03.4.

           Deltagerne belastes med 1 strafpoint pr. påbegyndt minuts overskridelse af tidsbegrænsningen ved ankomst til start. Overskridelse med mere end 20 minutter medfører udelukkelse

           Deltagerne belastes med 1 strafpoint pr. påbegyndt minuts overskridelse af tidsbegrænsningen ved ankomst til den afsluttende kontrol. Overskridelse med mere end 20 minutter medfører udelukkelse.

 

1.03.5.

           I en bedømt sektion må der ikke befinde sig mere end én kører ad gangen. Kørerne har inden gennemkørsel af en sektion tilladelse til at besigtige denne til fods.

 

1.03.6.

           Er en kører herunder til gene for en anden kører, der er ved at gennemkøre sektionen, kan den pågældende udelukkes.

 

1.03.7.

           Deltagerne har ret til at gennemkøre de bedømte sektioner i den rækkefølge, som de holdet parat hertil. At køreren er klar til start, tilkendegives ved, at han enten sidder på eller står ved siden af motorcyklen. Startplads kan ikke "reserveres" alene ved placering af selve motorcyklen i rækkefølgen.

 

1.03.8.

           Omstart ved begyndelsen af en sektion er normalt ikke tilladt.

 

1.03.9.

           En deltager er på en bedømt sektion under observation, fra forhjulsakslen passerer skiltene med sektionens nummer, til samme aksel passerer S-skiltene. Tilsvarende sker overgangen mellem to sektioner, når forhjulsakslen passerer de tilhørende skilte.

          

1.03.10.

           Enhver form for kørsel i sektionerne, når man ikke er under bedømmelse, er forbudt og vil medføre udelukkelse. Dette gælder fra sektionerne er mærket op.

 

1.03.11.

           Hele løbsdistancen skal af hver deltager gennemkøres på samme motorcykel.

 

1.03.12.

           For at opnå placering i løbet skal deltagerne gennemkøre løbsstrækningen og passere samtlige bedømte sektioner i rigtig rækkefølge.

          

1.03.13.

           I de bedømte sektioner tildeles strafpoints således for hver sektion:

 

                   Jordberøring 1 gang                                      1 strafpoint

 

                   Jordberøring 2 gange                                    2 strafpoint

 

                   Jordberøring 3 eller flere gange                      3 strafpoint

 

                   Fejlkørsel eller                   

                   Baglænskørsel eller

                   Forbrugt mere end 2 minutter ( hvis anvendt ) på sektionen eller

                   Modtager hjælp fra andre                              5 strafpoints

 

                   Manglende sektion                                        20 strafpoints

 

1.03.14.

           Jordberøring anses at have fundet sted, når en hvilken som helst del af kørerens eller passagerens legeme eller motorcyklens dele (dog undtaget dæk, fodhvilere, motordele og deres beskyttelsesdele) berører jorden eller en hvilken som helst afmærkning, det være sig skilte,

           Tape eller bånd, der anvendes til markering, må berøres uden strafpoint. Såfremt samme knækkes eller overkøres, betragtes dette som fejlkørsel.

 

1.03.15.

           Fejlkørsel anses at have fundet sted:

 

a.    når motorcyklen bevæger sig baglæns.

b.    når motorcyklen holder stille og køreren ikke har begge hænder på styret, og der samtidig sker jordberøring.

c.    når køreren har begge fødder på jorden på samme side af eller bagved motorcyklen.

d.    når et hvilket som helst af køretøjets hjul passerer en naturlig linie mellem efter hinanden følgende afmærkningspunkter i samme side af sektionen.  (Hvis køreren mener, der kan opstå tvivl om sektionens begrænsninger, skal køreren inden gennemkørslen rette henvendelse til bedømmeren ved sektionen.)

e.    når motoren går i stå og køreren samtidig læner sig op af noget. Eller samtidig jordberøring uden at bevæge sig fremad.

f.     når motorcyklens styr berører jorden.

g.    når afmærkningen skilte eller bånd knækkes, væltes eller køres over. Motorcykelens dæk berører jorden uden for båndet 

h.    når køreren eller passageren modtager fremmed hjælp.

i.      når motorcyklen krydser sit eget spor med begge hjul

j.     når baghjulet passerer begynd/slut-skiltene før forhjulet

k.    når forhjulsakslen forlader sektionen via sektion-begynd-skiltene.

l.      når passageren foretager jordberøring.

m.  hvis baghjulet på motorcyklen passerer porte inden forhjulet.

n.    hvis man kører imod sektionens kørselsretning, ved tvivl, spørg bedømmeren

 

 

1.03.16.

           Løbets resultater findes ved for hver deltager at beregne hans totale antal strafpoints erhvervet:

           -      ved eventuel overskridelse af maksimalkøretiden for løbet

           -      ved passage af de bedømte sektioner.

           Køreren med laveste antal strafpoints er vinder. Køreren med næstlaveste nummer to, osv.

           Ved eventuel pointlighed afgøres pladseringen efter:

           Største antal sektioner pointfri

           Største antal sektioner med 1 strafpoint

           Største antal sektioner med 2 strafpoints

           Største antal sektioner med 3 strafpoints

           Kan rangordningen af kørerne på grundlag af dette forsat ikke ske, er køreren, der har kørt længst på NUL vinder, hvis der stadig ingen afgørelse er, vinder den, der har kørt længst på 1, 2, 3, osv. Hvis man er startet i forskellige sektioner, og man derfor ikke kan sige hvem der har kørt længst, køres om i en ny sektion.  Der køres en gang indtil en vinder er fundet.  

 

1.03.17

           Der skal anvendes hensigtsmæssigt udformede bedømmelseskort (klippekort) fremstillet af et ikke opløseligt materiale. Eller minimum kraftigt papir  Deltageren er ansvarlig for at få klippet sit kort efter hver sektion af den ansvarlige bedømmer.

           Det anbefales at bedømmerne fører sideløbende notat med deltagernes strafpoints.

           Der klippes i det felt der modsvarer det antal strafpoints deltageren opnår. Hvis der uheldigvis klippes forkert i kortet, klippes alle de forkerte rubrikker, således at kun den korrekte fremstår uklippet.

 

1.04.1   Motorcyklen_____________________________________________________

           Motorcyklen kan være indregistreret og skal opfylde færdselslovens krav hvad angår lyddæmpning. Og den enkelte motorcykels homologering. Når der anvendes ikke indregistrerede køretøjer, skal det sikres, at løbsstrækningen ikke omfatter offentlige veje eller andre områder, hvor færdselsloven gælder. Færdselslovens krav til køretøjet ses der bort fra i dette tilfælde for så vidt angår lys og horn. Motorcyklen skal være monteret med en tydelig fungerende stopknap på styret.

           For motorcyklens udformning i øvrigt se FIMs tekniske trialreglement.

 

1.04.2.

           Foran på motorcyklen skal være monteret en nummerplade på minimum størrelse 15 x 1 8 cm,. Nummerpladen skal være som følger, for de forskellige klasser:                                           

                              A/Elite                                            røde

                              A                                                   Blå

                              B og +40                                        gule

                              alle andre                                        hvide

          

          

 

1.04.3.

           Dækfabrikat er valgfrit. Dæk skal normalt være af type »trial universal«, ( se FIMs tekniske trialreglement)  men særskilte klasser for motorcykler, monteret med andre dæktyper, kan dog åbnes. Anvendelse af ispigge, snekæder eller lignende er ikke tilladt. Hvis maskinen er forsynet med støtteben, skal dette være afsluttet med en plade på tværs af støttebenets længderetning, pladen skal have en diameter på mindst 25 mm.

 

1.04.4.

           Der kan foretages følgende inddeling af køretøjerne:

           -      Solomotorcykler /evt. med underopdeling efter slagvolumen)

           -      Motorcykler med sidevogn

 

1.05.     Påklædning og udstyr._____________________________________________

           Der skal af deltagerne benyttes en af DMU godkendte hjelmtyper, langærmet trøje, lange kraftige benklæder, handsker og knælange læderstøvler, eller sikkerhedsgummi-støvler med ekstra forstærkning ud for skinneben og vrist (almindelige gummistøvler med stålnæse er ikke tilladt).

 

1.06.     Officials________________________________________________________

           Bedømt trial organiseres og ledes af officials med triallicenser af kategori DS, TT, TM og G. Deltagernes kørsel på de bedømte sektioner overvåges af udsatte bedømmere, der endvidere skal sørge for opnotering af de at kørerne erhvervede strafpointstal på godkendte klippekort med klippestænger.

           Bedømmerne skal ikke nødvendigvis være medlem af en klub, men blot have gennemgået reglerne omkring bedømmelse på dagen.

           Ved DM-afdelinger kan der ikke anvendes ”selvbedømmelse” under nogen omstændigheder.

 

1.06.1. Dommer

           Der kræves ikke DMU-dommer ved nationale stævner. Ved disse stævner er stævnelederen højeste myndighed på dagen

 

1.07.     Kørelicens og klasseinddeling_______________________________________

1.07.1.

           Alle deltagere i bedømt trial skal være i besiddelse af kørerlicens gruppe III,

1.07.2.

           Der benyttes nationalt følgende klasseinddeling:

-           A         

som underopdeles i:                    A/Elite

                                                           A

           -      B

           -      C

           -      +40 klasse (Kørerne skal være mindst fyldt 40 år.)

           -      TwinShock/classic klasse (Motorcykler med 2 udvendige støddæmpere.)

           -      Motions-klasse

 

1.07.3.

           Særligt gældende for Motionsklassen: Alle kan deltage én eller flere gange i Motionsklassen på følgende måde: Anbring et diagonalt sort kryds på nummerpladen og tilmeld dig til Motionsklassen. Det er frit, hvilke sektioner man kører. Der udfærdiges ikke nogen form for official resultatliste.

 

 

1.07.4.

           Særligt gældende for klasse C: Klassen skal åbnes, såfremt der blot er 2 tilmeldte kørere.

           Oprykning fra C-klassen: Der gives oprykningspoints efter følgende skala

           Antal deltagere :                         Point gives:

           2                                              1-0

           3                                              2-0-0

           4                                              2-1-0-0

           5                                              3-1-1-0-0

           6                                              3-2-1-0-0-0

           7                                              3-2-2-1-0-0-0

           8                                              4-3-2-1-0-0-0-0

           9                                              4-3-2-1-0-0-0-0

           10 og derover                                                     4-3-3-2-1-1-0-0-0

           En C-kører kan til enhver tid rykke op i B-klassen, men kan herefter ikke igen køre i C-klassen. Straks en kører har opnået 12 points, rykkes der op i B-klassen.

 

1.07.5.

           A-kørere kan frit vælge at køre i klasse A/Elite, hvor der udskrives DM.

           Nedrykning fra klasse A til klasse B kan kun ske ved skriftlig begrundet ansøgning til Trialgruppen. Ansøgningen skal være Trialgruppen i hænde inden årets første løb. Trialgruppen kan afvise en ansøgning. Denne afvisning kan kun ankes til Sportkommisionen.

           Hvis nedrykning at A-kørere foretages, kan disse aldrig opnå DM points i klasse B.

 

1.07.6.

           Oprykning fra klasse B til klasse A finder sted, såfremt der opnås en placering som nr. 1 , 2 eller 3 i DM for licensåret, eller der erhverves mindst 14 oprykningspoints indenfor et licensår. Oprykningspoints gives således efter placering i B-klassen:

                   1. plads i åbent løb 4 points

                   2. plads i åbent løb 3 points

                   3. plads i åbent løb 2 points

                   4. plads i åbent løb 1 point

           Der gives altid oprykningspoints.

           Der er kun tvungen oprykning fra B til A når der det foregående år er udskrevet DM i klasse B. (Dvs. hvis en kører, der via oprykningspoints har kvalificeret sig, ønsker det, kan den pågældende rykke op i A-klassen) Trialudvalget kan vælge at dispensere fra reglen om oprykningspoints

          

 

 

1.07.7.

           De 5 bedst placerede i DM i klasse A er berettiget til at løse internationalt licens for efterfølgende sæson. Derudover kan der ansøges om dispensation.

 

1.07.8.

           Aldersgrænser: over 10 år valgfri slagvolumen. Børn på 6 år kan deltage på motorcykler med maksimal 50 cm³ slagvolumen.

 

 

1.08.     Løbstilladelse___________________________________________________

           Løbstilladelse  til et bedømt trial udfærdiges på DMU's obligatoriske blanketter, hvor alle relevante punkter udfyldes. Og indsendes senest 4 uger før stævnet.

 

1.09.     Anmeldelse_____________________________________________________

            Anmeldelse skal altid ske på DMU’s obligatoriske online anmeldelse.

            Alle anmeldelsens rubrikker skal udfyldes.

            Enhver arrangør kan nægte at modtage en anmeldelse. Undtaget er dog mesterskabsløb og turneringsløb, hvor alle anmeldelser, der er indkommet rettidigt, skal godtages.

            Til publikumsløb, hvor der ikke opkræves anmeldelsesgebyr, skal anmeldelse på DMU’s særlige anmeldelsesblanket fremsendes i 2 eksemplarer.

            Til stævner, hvor der er fastsat startgebyr, skal anmeldelse ske på DMU’s online anmeldelse, og anmeldelsen sker samtidig med indbetalingen af anmeldelsesgebyret. Online kvitteringen skal altid medbringes af køreren ved pågældende stævne, idet det i tvivlstilfælde påhviler køreren selv at føre bevis for, at han har foretaget rettidig anmeldelse.

            Anmeldelse er bindende.

            I tilfælde af, at en anmeldelse indeholder urigtige oplysninger, kan arrangøren erklære anmeldelsen for ugyldig, og kan konfiskere det eventuelt erlagte anmeldelsesgebyr. Alt efter omstændighederne kan der foretages indberetning til DMU, som da vil behandle sagen.

1.09.2. Anmeldelsesfrist

            Der skal af arrangøren altid fastsættes en anmeldelsesfrist, for online tilmelding.

            Anmeldelsesfristen er 14 dage før stævnedatoen, mod ekstragebyr 7 dage før stævnedatoen og på stævnedatoen mod efteranmeldelsesgebyr.

           Denne frist gælder ligeledes for normale internationale løb.

           For VM- og EM-stævner er fristen 30 dage

1.09.3. Anerkendelse og afvisning af anmeldelse

           For internationale stævner gælder følgende:

           Generelt kan en anmeldelse nægtes eller afvises af den FMN, der har udstedt kørerens licens, den arrangerende FMN eller arrangøren. En sådan skal tilgå den anmeldende kører på den på anmeldelsesblanketten anførte adresse pr. telegram senest 24 timer efter anmeldelsesfristens udløb.

           I modsat fald er køreren frit stillet.

           En kører, der mener at hans anmeldelse er blevet afvist på forkert grundlag, har ret til at nedlægge protest herimod igennem sin FMN.

1.09.4. Løsning fra afgiven anmeldelse

           En kører kan af DMU løses fra sin anmeldelse, hvis han anmeldes eller udtages til et løb, som har fortrinsret frem for det løb, som han allerede er anmeldt til, eller i tilfælde, hvor rent sportslige eller helbredsmæssige forhold taler derfor.

 

 

 

 

 

 

 

1.10.01Præmiering_____________________________________________________

           I konkurrencer hvor der kun udsættes præmiegenstande eller pengepræmier, skal der mindst uddeles præmier, i forhold til antallet af startende deltagere, således :

             

              Til og med 5 kørere............................................  1 præmie

           Til og med 12 kørere..........................................  2 præmier

           Til og med 18 kørere..........................................  3 præmier

           Til og med 25 kørere..........................................  4 præmier

           Over 25 kørere................................................... 5 præmier

 

1.10.02.

           Startgebyret for alle trials fastsættes én gang om året og offentlig gøres i Motorbladet.

           Motionsklassen betaler halvt startgebyr.

 

1.11.     Danmarksmesterskab_____________________________________________

           DM afvikles hvert år som et DMU specialforbundsmesterskab for solomotorcykler i hhv. klasse:

 

                   A/Elite

                   klasse B

 

           Klasse A/Elite udskrives som åbent DM, dvs. alle med licens nationalt eller internationalt kan deltage.

           Klasse B DM udskrives kun såfremt der til året 1. DM afdeling mindst er 5 deltagere i denne klasse.

           Der udskrives ikke DM andre klasser.

          

DM afgøres ved 6 stævner, der kan afholdes såvel øst som vest for Storebælt.

           Ved hvert stævne tildeles DM-points efter skalaen:

                   25 22 20 18 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

           For hver enkelt kører er de alle de opnåede placeringer tællende ved beregning af DM-resultatet. Er der ved denne beregning pointlighed mellem to eller flere kørere, er resultatet at den sidst kørte DM-afdeling udslaggivende.

 

 

1.12.     Kombination af løbsarter.__________________________________________

           Der kan arrangeres kombinationer af bedømt trial og hastighedstrial (evt. kun for enkelte klasser). I så fald skal dog alle deltagere være i besiddelse af kørerlicens gruppe I. Ved kombinationer skal tillægsreglerne indeholde nøje angivelse af kombinationsmåden og resultatberegningsmetoden.

 

1.13.     Tilskadekomne kørere____________________________________________

           Skadede kørere må ikke deltage i træning eller konkurrence.

           Kørere, som bærer hårde bandager (gips, plast, glasfiber, aluminium og lign), må ikke deltage i træning eller konkurrence. Ovennævnte bestemmelser er gældende, selvom en kører kan forevise en læges tilladelse til deltagelse i det pågældende arrangement.

 

1.14.     Nordiske Mesterskaber, bedømt trial________________________________

           Se det svensk-sprogede special-reglement vedrørende nordiske Mesterskaber.

 

 

 

Denne side er designed af Finn Lund /Hans Jørn Beck